DEN NYE STANDARD FOR SIKKERHEDSFODTØJ EN ISO 20345:2022 – HVAD ER ÆNDRET?

 

Standarden for sikkerhedsfodtøj, EN ISO 20345:2011, er opdateret til den nye standard EN ISO 20345:2022. Ændringen af standarden har en overgangsperiode frem til udgangen af 2027, så der er certificerede varer på markedet både efter den gamle og den nye standard.

Alle Sievis varer, som er certificeret efter den 1.1.2023, er testet i henhold til den nye EN ISO 20345:2022-standard.

 

STANDARDENS VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER

 

1.      Sømværnets gennemtrængningsmodstand

I den tidligere standard er alle sømværn mærket med symbolet P. Testen er udført med søm med en diameter på 4,5 mm.

I den nye standard forbliver test og mærkning af fodtøj med sømværn af stål uændrede. For de metalfrie sømværns vedkommende ændres mærkningerne, og beskyttelsesklassen opdeles efter testsømmets diameter som følger:

PS = diameteren på testsømmet 3,0 mm (Small)

PL = diameteren på testsømmet 4,5 mm (Large)

I beskyttelsesklassernes mærkning angives sømværnene fremover eksempelvis som: S3S, S3L, S1P, S1PS, S1PL.

 

2.      Sålens greb

I den tidligere standard er sålens greb mærket som: SRA, SRB og SRC.

I den nye standard er sålens greb ikke længere angivet med et særskilt bogstavsymbol i certifikatet, eftersom det er et grundlæggende krav i den nye standard. Testen er en test, der svarer til den tidligere SRA, hvor testen udføres på keramiske fliser dækket af en sæbeopløsning.

Som tillægsegenskab er der en test, som udføres på keramiske fliser og med glycerol. Det markeres i certifikatet med bogstaverne SR (= Slip Resistance, dvs. skridsikkerhed). Tillægsegenskaben er ikke obligatorisk.

Hvis sålegrebet ikke kan testes på specialfodtøj (f.eks. fodtøj med integrerede pigge), markeres fodtøjet med symbolet Ø = ikke testet.

Et krav om oliebestandighed (FO) er fremover også en tillægsegenskab, men Sievi tester og forudsætter oliebestandighed i alt deres sikkerheds- og arbejdsfodtøj.

 

3.      Vandtæthed og vandafvisende

I den tidligere standard er overfladematerialets vandafvisende mærket med symbolet WRU (Water Repellent Upper, dvs. vandafvisende overdel)

I den nye standard er overfladematerialets vandafvisning mærket med symbolet WPA (Water Penetration and Absorption, dvs. vandgennemtrængning og -absorbering). Vandtæt mærkes med symbolet WR (Water Resistance, dvs. vandtæthed). Desuden tilføjes der to nye beskyttelsesklasser til vandtæt fodtøj, S6 og S7.

S6 = fodtøjet opfylder kravene i S2-klassen og er desuden vandtæt (WR).

S7 = fodtøjet opfylder kravene i S3-klassen og er desuden vandtæt (WR).

 

4.      Nye tillægsegenskaber

Som en ny tillægsegenskab får standarden den tidligere nævnte FO (oliebestandighed), som tidligere har været standardens grundlæggende egenskab, samt SR (sålens greb). De øvrige tillægsegenskaber er:

SC (Scuff Cap) = den udvendige slidstærke tåforstærkning. Alle Sievis støddæmning - og næsekapmaterialer opfylder dette krav.

LG (Ladder Grip) = stigegreb.

Det er ikke obligatorisk at teste tillægsegenskaberne.

 

5.      Ortopædisk sikkerhedsfodtøj

Ortopædisk fodtøj er i den nye standard opdelt i tre forskellige typer:

-        Type 1: Fodtøj med ortopædisk indlægssål

-        Type 2: Fodtøj med ortopædisk ydersål

-        Type 3: Individuelt sikkerhedsfodtøj udført efter mål på bestilling

 

 

Den nye EN Standard-tabel EN ISO 20345:2022

DA160823

 

Grundlæggende krav alt efter beskyttelsesklasse

DA160820232

Tillægsegenskaber alt efter vare

DA1608233