Historiske fodspor

1950’erne

Fra skomagerværksted til industrivirksomhed
Sievin Jalkines første produkt var gummistøvlen med læderskaft, der blev brugt over hele landet, da finnerne gav sig i kast med industrialiseringen. I slutningen af 50’erne var også Sievin Jalkine vokset fra et lille værksted til industrivirksomhed.

1960’erne

Fra gummistøvle med læderskaft til Finlands største støvlefabrik
Da efterspørgslen efter gummistøvler faldt, begyndte Sievin Jalkine at fremstille læderstøvler. Det indebar modernisering af produktionen og udvidelse af fabrikken. Ved årtiets slutning var årsproduktionen mere end 100 000 par.

1970’erne

Støvlefabrikanten bliver banebryder inden for sikkerhedsfodtøj
Arbejdsmiljøsikkerheden gennemgik en revolution i 70’erne, og Sievi gik i gang med at overføre sikkerhedsfodtøjsdesignet fra tegnebord til produktionslinje. Vi investerede store beløb i uddannelse af medarbejderne, forskning og produktudvikling, og ved årtiets slutning var vi parat til at kaste os ud på eksportmarkedet.

1980’erne

Sievis fodspor bliver internationale
Kvaliteten og udvalget af Sievi sikkerhedsfodtøj tiltrak sig hurtigt opmærksomhed også i udlandet, og i 80’erne åbnede vi et salgsselskab i Sverige – vores vigtigste eksportmarked. Andre vigtige eksportmarkeder var Norge og Danmark, men også Canada, Storbritanninen og Mellemeuropa så lovende ud. Da firmaet fyldte 35 år, kunne Sievi trygt rette blikket mod fremtiden.

1990’erne

Specialist i sikkerhedsfodtøj gennem kontinuerlig udvikling af produkter og produktionsmetoder

Til trods for nedgangen i produktion af læderfodtøj i Finland har vi kontinuerligt kunnet øge vores produktion og antallet af medarbejdere. Vi beskæftiger i øjeblikket 490 personer, og som anerkendelse for vores bidrag til beskæftigelsen og et godt arbejdsmiljø modtog vi det finske Arbejdsministeriums pris DEN GODE ARBEJDSGIVER i 1996.

Sievi er den største og mest avancerede producent af sikkerhedsfodtøj i Nordeuropa. I 1991 fik vi som den første sikkerhedsfodtøjsproducent i Europa certificeret vores ISO 9000 kvalitetssystem. Ligeledes var vi de første i Europa, der fik ret til CE-mærkning af hele vores kollektion af sikkerhedsfodtøj. 60 % af vores nuværende produktion går til eksport, og vi anvender udelukkende finsk arbejdskraft til fremstilling af vores produkter.

2000-tallet

Fornyelser, udvidelser og stigende produktion
Sievi-koncernen vil i 2000-tallet fortsætte med den linje, der allerede har vist vejen til succes, ved at investere i kontinuerlig forbedring af produkter og produktionsprocesser. 2002 bragte mange ændringer og fornyelser med sig; for eksempel blev læderfabrikken Lapuan Nahka Oy’s og CTE Leather Oy’s forretningsvirksomhed i efteråret 2002 lagt ind under Sievi-koncernen for at styrke den allerede succesrige virksomhedsfamilie. Desuden blev selskabets produktionsanlæg i Sievi og maskinparken udvidet i efteråret 2002, og antallet af medarbejdere i koncernen er således som resultatet af positive ændringer øget til 560 personer.

I 2009 bliver selskabets fabrik i Sievi udvidet med 4000 kvadratmeter, hvilket betyder en vækst på 40 % i produktionsanlægget i Sievi. Fleksibilitet og hastighed i logistikken forbedres ved hjælp af et enestående, fuldt automatiseret logistikcenter, der vil reducere leveringstiden for Sievis kunder yderligere.